Et tandimplantat er en af de dyreste og mest holdbare tandbehandlinger, man kan få. En titaniumskrue, der forankres direkte i kæbeknoglen og bærer en krone, der ligner og fungerer som en naturlig tand. Med den rette pleje kan et implantat holde resten af livet. Uden den rette pleje kan det gå galt langt hurtigere, end de fleste forestiller sig.
Det, de færreste fortæller tydeligt nok, er at et implantat stiller højere krav til mundplejen end naturlige tænder, ikke lavere. Og at den komplikation, der kan koste implantatet, i de fleste tilfælde er fuldt ud forebyggelig.
Hvad gør et implantat anderledes end en naturlig tand
En naturlig tand er omgivet af periodontalt ligament, et bindevæv, der på én gang forankrer tanden i knoglen og fungerer som et biologisk alarmsystem. Det registrerer tryk, smerte og betændelse og sender signaler til nervesystemet. Det giver os en tidlig advarsel, når noget er galt.
Et implantat har intet periodontalt ligament. Det er skruet direkte ind i knoglen, og der er ingen nerve, ingen biologisk forbindelse, der advarer os. Det betyder, at betændelse rundt om et implantat kan udvikle sig i ugevis eller måneder, uden at man mærker noget som helst. Når symptomerne endelig viser sig, som hævelse, blødning eller løshed, er sygdommen ofte allerede fremskredent.
Det andet, der adskiller et implantat fra en naturlig tand, er geometrien. Der, hvor implantatets krone møder det omgivende tandkød, er overgangen konstrueret anderledes end ved en naturlig tand. Det er et punkt, hvor plak lettest sætter sig fast og sværest fjernes med en almindelig tandbørste.
Periimplantitis — implantatets pendant til paradentose
Periimplantitis er den betændelsestilstand, der opstår, når bakterier i plak trænger ned langs implantatets overflade og angriber det omgivende knogle- og bindevæv. Det svarer til paradentose ved naturlige tænder, men periimplantitis udvikler sig typisk hurtigere og er sværere at behandle, fordi implantatet mangler den biologiske beskyttelse, som det periodontale ligament udgør.
Sygdommen starter som periimplantær mucositis, altså betændelse i det bløde væv rundt om implantatet, der svarer til tandkødsbetændelse ved naturlige tænder. I dette stadie er tilstanden reversibel. Fjernes årsagen, plakken, kan betændelsen ophøre og vævet hele. Men lades det stå til, spreder betændelsen sig ned i knoglen, og knogletabet begynder. Den knogle, der går tabt, kommer ikke tilbage.
Estimater fra internationale studier peger på, at op mod 20 procent af patienter med implantater udvikler periimplantitis inden for ti år. Det er ikke en sjældenhed. Det er en reel risiko, der direkte afspejler kvaliteten af den daglige mundpleje.
De redskaber, der faktisk gør en forskel
En almindelig tandbørste renser de ydre og indre flader af tænderne, men rækker ikke rundt om implantatets sårbare overgangszone. Her er en singlebørste, en tandbørste med én enkelt tot, uundværlig. Den kan føres præcist ned langs implantatets side og rense overgangen mellem krone og tandkød, der er det kritiske punkt.
Mellemrumsbørster er det næstvigtigste redskab. Rundt om et implantat er der ofte lidt mere plads end ved naturlige tænder, og implantatets form kræver i mange tilfælde en anden størrelse end dem, man bruger ved de øvrige tænder. En for lille mellemrumsbørste renser ikke, og en for stor kan irritere vævet. Det er værd at bruge tid på at finde den rigtige størrelse.
Plaktabletter er det redskab, der giver et objektivt billede af, om rensningen faktisk er tilstrækkelig. De farver den plak, der sidder tilbage efter tandbørstning, og viser præcist, hvilke steder man systematisk overser. Rundt om et implantat er det sværere at vurdere med det blotte øje, om overfladen er ren, og plaktabletter kombineret med et mundspejl med lys giver den kontrol, man ellers ikke har.
Autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich fra Den Glade Mund har samlet en grundig faglig guide til implantatpleje og de specifikke produkter, der er udviklet og dokumenteret til netop dette formål. Den er tilgængelig for alle på siden om implantater hos Den Glade Mund
, og gratis personlig rådgivning kan fås direkte hos Liselotte, hvis man er i tvivl om, hvad der passer til ens specifikke implantat og mundforhold.
Valget af tandpasta og mundskyl
Implantatoverfladen er titanium, og de fleste tandpastaer er neutrale over for det. Men der er to ting at holde øje med ved produktvalg. Det første er slibemiddelindholdet. Høje RDA-værdier kan ridse implantatoverfladen og give bakterierne bedre fæste. Det andet er antibakterielle ingredienser.
Tandpastaer med klorhexidin i lav koncentration er et dokumenteret og effektivt supplement. De lægger en antibakteriel hinde på implantatoverflade og tandkød, der hæmmer de bakterier, der driver periimplantitis. Enzymatiske tandpastaer, der forstærker spyttets egne antibakterielle stoffer, er et skånsomt alternativ, der fungerer uden de bivirkninger, klorhexidin i høj koncentration kan give.
Alkoholfri mundskyl anbefales fremfor alkoholbaserede, da alkohol udtørrer slimhinderne og på sigt kan svække den biologiske barriere rundt om implantatet.
Professionel kontrol er ikke valgfrit
Selv med en optimal hjemmeroutine er regelmæssig professionel kontrol uundværlig ved implantater. En tandplejer kan med instrumenter og røntgen opdage begyndende periimplantitis, længe inden man selv mærker noget. Og i det tidlige stadie, mens betændelsen endnu er begrænset til det bløde væv, er behandlingen relativt enkel og effektiv.
Venter man til symptomerne er tydelige, er knogletabet allerede i gang, og behandlingen er langt mere krævende, dyr og usikker i sit udfald. Anbefalingen for de fleste med implantater er kontrol hos tandplejer hvert halve år, og hyppigere, hvis der har været periimplantitis tidligere.
Bløder tandkødet rundt om implantatet? Er der hævelse, rødme eller ømhed? Er der løshed i kronen? De tegn bør aldrig vente. De er signalet om, at betændelsen allerede er i gang, og at der bør handles med det samme.
Forbindelsen til den generelle mundsundhed
Implantater eksisterer ikke i isolation. De er omgivet af naturlige tænder, tandkød og knogle, der alle påvirkes af den samme bakteriefilm. En god mundplejerutine, der holder plakken under kontrol på alle tænder og i alle mellemrum, er den bedste beskyttelse af implantatet.
For dem, der gerne vil forstå, hvad der sker, når betændelse i tandkødet ikke behandles, og hvilke risici det indebærer for hele tandsættet, inklusiv implantater, er Liselottes guide til paradentose et godt udgangspunkt. Sammenhængen mellem betændelse i tandkødet og betændelse rundt om implantater er tæt, og den viden, der forhindrer det ene, forhindrer i høj grad det andet.